Pressemeddelelse
Stævning af HortenDahl Advokatpartnerskab og advokat Thomas Grønkær
I forbindelse med dom og bøder fra Sø- og Handelsretten vælger man nu at stævne advokatselskabet HortenDahl Advokatpartnerskab (tidligere Dahl) og Thomas Grønkær (SIRIUS advokater) for vildførende rådgivning, der bør medføre erstatning og betaling af bøder og omkostninger.
I efteråret landede der dom i sagen om fjernvarmeværkers koordinering af bud og priser på auktioner om elreserver gennem selskabet Effekthandel. Sø- og Handelsretten idømte at koordineringen var ulovlig, og de medvirkende fjernvarmeselskaber blev pålagt bøder af varierende beløb.
Som det også kom frem under retssagen og nævnt i forbindelse med dommen, har de implicerede fjernvarmeværker handlet ud fra, at koordinering af priser gennem selskabet Effekthandel, var lovligt, fordi værkerne blev præsenteret for et advokatnotat fra dengang Dahl Advokater – nu HortenDahl Advokatpartnerskab – ved advokat Thomas Grønkær, der tilkendegav, at koordinering af priser var lovligt.
Med rettens dom, at koordinering at bud og priser er ulovligt, vælger de implicerede fjernvarmeselskaber at stævne HortenDahl Advokatpartnerskab og advokat Thomas Grønkær med erstatningskrav for betaling af bøder og omkostninger, som samlet løber op i ca. 21 mio. kroner på grund af vildførende rådgivning.
Sø- og Handelsretten tilkendegav i dommen, at fjernvarmeselskaberne har handlet i en vildfarelse om, at det de gjorde, var lovligt, bl.a. som følge af den rådgivning, de havde fået. Advokatnotatet er en væsentlig grund til, at fjernvarmeselskaberne står med disse bøder, og derfor er det naturligt gældende, at der nu rettes erstatningskrav mod advokatfirmaet bag notatet, som har et medansvar, siger de implicerede fjernvarmeværkers advokat Pernille Aagaard Truelsen partner i Advokatfirmaet Energi & Miljø