Varsling af prisændring

Varsling af prisændring

8. oktober 2021

VARSLING AF PRISSTIGNING

Som følge af de drastisk stigende gas- og elpriser ser vi os desværre nødsaget til, at varsle prisstigning med ikrafttrædelse pr. 15. januar 2022.

Prisen vil stige med 200 kr. pr MWH fra 400 kr./MWH til 600kr. /MWH

Begrundelsen herfor skal ses i, at da vi lavede budget for 2021/2022, var der ingen indikatorer på den udvikling der er sket på gas- og elmarkedet.

Vi har i vores budget for 2021/2022 der er fremlagt for generalforsamlingen 28. september 2021 forsøgt, at tage højde for normale udsving i prisen på gas- og elpriser hen over året, men vi kunne ikke på budgetlægningstidspunktet forudse, at specielt gassen ville stige eksplosivt her i sensommeren/efteråret og der er på nuværende tidspunkt ikke noget der tyder på, at den falder lige foreløbigt. På generalforsamlingen den 28. september 2021 var gassen i ca. 6 kr. og vi håbede på, at den ville falde igen, men den er efterfølgende steget yderligere til 8 kr..

Det samme gør sig gældende med elpriserne, der er meget uforudsigelige. Vi tog i forbindelse med budgetteringen udgangspunkt i et gennemsnit baseret på det seneste års priser, da det var bedste bud og tillagde en smule til afdækning af eventuelle udsving. Gennemsnitsprisen var på det tidspunkt omkring 0,4 kr. mod et dagsgennemsnit på mellem 1,0-1,5 kr. i dag. Så selvom vi har forsøgt, at finde grønne og økonomiske alternativer til gassen, ser det lige nu ikke positivt ud og vi varsler derfor denne prisstigning.

Vi afvejer hver dag vores muligheder for varmeproduktionen og hvad der er mest rentabelt at køre med for, at lave den billigste varme til jer forbrugere, men som priserne er nu på gas- og elmarkedet vil det komme til, at kræve en stigning i MWH prisen for, at imødekomme de ekstra omkostninger til gas og el.

 

Bestyrelsen

Ørum Varmeværk A.m.b.a

//